Betingelse og Vilkår

ANVENDELSESOMRÅDE:

1.1.:              
Nærværende almindelige betingelser finder anvendelse ved køb af en brugt vare via www.coolcash.nu. De almindelige betingelser er gældende i det omfang disse ikke er fraveget ved skriftlig aftale.

1.2.:              
Udover parternes aftale og nærværende almindelige betingelser finder såvel købeloven som dansk rets øvrige almindelige regler anvendelse.

KØBESUMMEN, BETALINGSVILKÅR OG REGULERING AF KØBESUMMEN:

2.1.:              
Købesummen fremgår af den online købsaftale. Denne vil altid være i Danske Kroner. Såfremt det af aftalen fremgår, at varen skal hjemkøbes fra udlandet, kan der forekomme valutaændringer, devalueringer eller andre kursudsving. Disse dækkes udelukkende af sælger.

2.2.:           
Medmindre andet er aftalt, betales der 80% via bankoverførsel/check senest ved levering. Resterende 20% overføres indenfor 3 hverdage, når varen er gennemgået for fejl og mangler. Køber kan bede Coolcash.nu om bankgaranti i den mellemliggende periode, omkostninger i forbindelse med dette betales udelukkende af køber.

2.3.:              
Varen leveres på købers adresse. Sælger afholder samtlige transportudgifter frem til købers adresse.
Transportudgifter, herunder udgifter til forsikring under transporten, fra sælgerens adresse (det være sig til havneplads, opmagasinering eller andet) er køber uvedkommende.

FORSINKELSE VED LEVERING:

3.1.:              
Såfremt levering af det købte forsinkes – uanset grund – er køber berettiget til erstatning herfor. Erstatningen er 1% af købesummen per dag leveringen er forsinket.

SÆLGERENS ANSVAR:

4.1.:              
Sælger er ansvarlig for at varen er 100% som beskrevet og at varen fungerer uden fejl og mangler, medmindre andet er aftalt.

4.2.:              
Er der fejl eller mangler kan køberen bede sælgeren udbedre disse i op til 6 måneder fra overtagelse. Alternativt kan sælgeren bede køberen udbedre disse på sælgerens regning. Er der af sælgerens leverandør ydet en fabriksgaranti for den leverede vare, overtager køberen disse garantier.

4.3.:              
Varen sælges fri og ubehæftet. Sælger garanterer at der ikke foreligger pant i varen. Skulle der vise sig at være pant i varen er sælgeren forpligtet til at dække dette pant.

4.4.:              
For så vidt angår brugte vare er sælgeren opfordret til nøje at gennemgå varen inden levering, således eventuelle fejl og mangler opdages og oplyses til køber.

4.5.:              
Køberens bud tager udgangspunk i at du har afgivet korrekt information om din vare og at varen reelt er i den stand du har opgivet og vist på billederne. Køber forbeholder sig retten til at ændre i deres bud hvis vare ikke er i den oplyste stand ved overlevering.

ANSVARSBEGRÆNSNING:

5.1.:              
Køberen er ikke ansvarlig for køberens eventuelle indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste, køberens eventuelle tab ved køberens misligholdelse overfor 3. mand, og alle øvrige følgeskader.

EJENDOMSFORBEHOLD:

6.1.:              
Ejendomsretten til det solgte er købers så snart varen er overleveret til køber. Køberen må dog ikke pantsætte, udlåne, bortgive, udleje eller på anden lignende måde disponere over det købte før hele købesummen er betalt.

6.2.:              
Sælgeren tiltransporterer samtidig til køberen den forsikringssum som eventuel kommer til udbetaling i tilfælde af skade på det solgte som bevirker at et forsikringsbeløb kommer til udbetaling.

FORSIKRING:

7.1.:
Sælgeren er forpligtet til at have varen forsikret frem til levering til køber. Forsikringssummen skal dække handelsværdien for varen. Køberen er berettiget til på anfordring at kræve sig tilsendt en kopi af de relevante forsikringspolicer.

AFGIFTER & GODKENDELSER:

8.1.:              
Sælger afholder alle omkostninger til eventuelle afmeldinger fra Skibsregisteret (vedr. både) samt garanterer for at alle skatter, afgifter er betalt hvis varen er importeret fra 3. land.

8.2.:              
Sælger garanterer at varen er CE Godkendt og overholder den gældende lovgivning indenfor EU’s grænser. Specielt for både importeret fra 3. lande før 16. juni 1998 skal ikke være CE Godkendt (hvis de har krydset grænsen mellem 3. Land og EU før denne dato), men køber skal modtage dokumentation for dette i form af importpapirer. Både importeret fra 3. Lande efter 16. juni 1998 skal være CE Godkendt og der skal være monteret skilt i båden og ”Declaration of Conformity” skal medfølge.

8.3.:
Sælger erklærer at være myndig og står inde for at varen er hans ejendom.

8.4.:              
Har sælger leveret en vare til køber som ikke overholder den gældende lovgivning kan køber gøre krav på at dette udbedres på sælgers regning eller bede om at modtage pengene retur samt dækning af omkostninger i forbindelse med sagen på Kr. 5.000 + moms.

FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

9.1.:              
Coolcash.nu forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de betingelser og vilkår, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

AFVISNING AF SAGEN

10.1.:    
CoolCash.nu har til enhver tid ret til at afvise sagen uden yderligere forklaring.

 

Version 2014/1/DLC